|
Grå stær - alternativ behandling
Den eneste behandling af grå stær er operation. Selvom alle operationer indebærer risiko, er grå stær faktisk en hurtig og ikke særligt farlig operation.
Hvis du ser meget dårligt om natten, og hvis du nemt blændes af solen om dagen, så kan det være du er ved at udvikle grå stær. Hvis dit syn er meget nedsat, så gå til øjenlægen. Hun vil sørge for at du får en operation, hvis du har grå stær.
Operationen foregår i lokalbedøvelse, og det er ganske smertefrit. Lægen laver et lille hul i øjet og fjerner den gamle naturlige linse. Bagefter sætter lægen en kunstig linse ind i øjet i den kapsel, hvor din egen linse lå. Det er sjældent man behøver sy øjet, fordi hullet man laver er så lille.
Grå stær er en naurlig forandring
Grå stær ligner rynker i ansigtet - det er bare rynker på linsen. Midt i linsen er cellerne lige så gamle som personen selv, og med tiden kommer cellerne til at ligge lidt skævt og rodet. Resultatet er at linsen bliver uklar.
Nogle sygdomme speeder den naturlige forandring op, så man hurtigere får grå stær. Sukkersyge er den mest udbredte sygdom, der hurtigtere gør dine øjenlinser uklare. Også rygning giver "rynker" i øjnene. Hvis du får binyrebarkhormon gennem længere tid, eller har haft alvorlige øjensygdomme som regnbuehindebetændelse, får du også hurtigere grå stær.
Symptomer på grå stær
Besvær med at læse, og har behov for stærkere lys til læsning.
Bliver tiltagende nærsynet, og oplever at synet er sløret og tåget.
Farverne ændrer sig, og bliver mere gullige.
Sværere at køre bil om natten - du kan se stjerner omkring billygter på modkørende biler.
Undersøgelse for grå stær
Øjenlægen kan hurtigt undersøge og konstatere om du har grå stær. Hvis der er ventetid i det offentlige, så kan svare sig at bruge et privathospital - det koster ikke ret meget at få tjekket øjnene for grå stær.
Ubehandlet grå stær
Hvis din grå stær ikke bliver behandlet, aftager dit syn gradvist og forsvinder til sidst helt. I lande hvor man ikke nemt og billigt kan blive opereret kan grå stær udvikle sig til grøn stær, som er en mere besværlig øjenlidelse.
Operation af grå stær
Hvert år opereres cirka 40.000 danskere for grå stær. 97-98% af dem oplever ingen komplikationer med operationen.
Operation fjerner grå stær
Efter operationen af grå stær
Efter operationen forsøger din krop at fjerne den ny linse. Derfor får du noget medicin, som får kroppen til at vænne sig til fremmedlegemet. Du får også øjendråbner med antibiotika for at forebygge betændelse i øjet.
Ofte får man helt normalt syn efter operationen. Hvis du har brug for briller, så gå til optikeren efter et par uger.
|